Oh Fuck!!!

Vågner brat af vækkeuret, springer ud af sengen, kl. er 02.30. Min chauffør Oh Fuck (Ufuk) kommer kl 02.50 for at køre mig 500 m ned til min transferbus til lufthavnen. Tøj på, børste tænder, min telefon ringer! Det er transfermanden som siger bussen allerede venter og at vi har aftalt kl 02.30, om hvor jeg er. Forklarer ham at vi har aftalt kl 3 og ikke før. Han begynder at foreslå ny transfer om to timer til mig. Jeg holder fast og forklarer ham at den risiko, vil jeg ikke løbe tidsmæssigt da de kom meget for sent sidst. Fortæller ham jeg er der senest kl 3. Hurtigt pakke de sidste ting. Pia ringer til Oh Fuck og skynder på ham.
02:47: og jeg står nede ved vagten og venter på Oh Fuck.
Godt jeg er på forkant tidsmæssigt. Jeg besluttede sidste år efter en stresset tid at jeg aldrig ville stresse igen.
02:53: Oh Fuck er ikke at finde nogen steder…Kom nu kom nu kom nuuu….!!! Kan stille og roligt mærke uroen begynde at sprede sig i min krop.
Ej come on Caro, det tager kun to min at køre derned så så længe han er der senest 02.57 så kører transferbussen ikke uden dig. Der står kl 3 på dit papir…

02:57: Fuuuck! Der er ingen Oh Fuck nowhere! Kom NU!!! Pia har allerede ringet til ham for 5 min siden. 1 minute 1 minute sagde han. 1 minut min bare… Tænk hvis transferen er kørt når han endeligt kommer. Overvejer at make a run for it. Godt jeg har mine sneaks på!! Hvor hurtigt kan jeg løbe 500 m downhill med kuffert og proppet sportstaske på nakken?!
Sms fra Pia tikker ind: Du stiger IKKE ud af bilen før du kan se transferen!!!!!
Ha ha hun kender mig for godt. Okay, point taken, måske er ideen om at løbe alene rundt om natten i de tyrkiske gader ikke jordens smarteste ide frk. Bircow. Men Oh Fuck, hvor bliver du dog af???!!!

03:00: Skriver til transferkontoret at jeg er på vej men smsen kan ikke sendes! Fuckityfuckityfuckfuckfuck!!  Jeg SKAL være der nu!! Kan mærke stressen begynde at infiltrere mit nervesystem, uroen i maven tager til, hvad nu hvis de er kørt og jeg skal vente på den næste og de så er forsinkede, så når jeg ikke mit fly og så skal jeg til at smide penge efter en ny billet og det er penge lige ud af vinduet og er jeg så nødt til at aflyse Michael Buble koncerten på søndag og så får jeg først et fly senere og så kan far ikke nå at hente mig i lufthavnen inden forestilling i aften og jeg vil så gerne se ham, inden det går løs torsdag eller hvad hvis der ikke går flere fly til Dk i dag, hvad så med Cornelius og… og… og… og… STOOOOOP!!!!!!

Caroline træk vejret! Du har lovet dig selv du ikke vil stresse! Worst case scenario kan du få Oh Fuck (når han engang dukker op) til at køre dig til lufthavnen. Det er hvad det er og det er ikke op til dig, gentager jeg igen og igen mens jeg forestiller mig min gamle lærer Chris sidde og bide i sit skrivebord mens han chanter It is what it is på repeat.

03:04 DER var Oh Fuck langt om længe og 15 min forsinket. Jeg har ingen dom på at være forsinket så jeg er ikke engang sur på ham, det kører han ikke hurtigere af alligevel og jeg ved Pia lige har pointeret overfor ham at det ikke er i orden. Han springer ud af bilen, smider kufferten ind og jeg springer ind. Okay vi er på vej! Nu må vi se om transferen er der stadig…

03:07 Vi ankommer, der holder transferen roligt og venter. Jeg kan stadig mærke stressknuden i maven, selvom jeg ingen grund har til at være stresset. Jeg når det jo men det her er også en proces. Jeg bliver hver gang bedre og bedre til at bevare roen og nu sidder jeg her i bussen og skønt det var en shitty start på morgenen, så er det nok meget sundt lige at blive mindet om hvorfor jeg har valgt at leve et stressfrit liv.

Det har givet mig ABSOLUT INTET her til morgen at stresse udover mavekneb. Oh Fuck kom når han kom og jeg kunne alligevel ikke styre om transferen ventede eller ej. Alt var uden for min kontrol og jeg tror, det er så vigtigt vi engang i mellem erkender at alt vi kan gøre er vores bedste og at resten ikke er op til os.

Alanya flyver forbi og min mave rumler så nu vil jeg tage en lur…
Vi ses i DK!

#Itiswhatitis

/Caroline

Are you up for the challenge?

 
“Everything happens for a reason”

Eller som min oldemor altid sagde – “Intet er så slemt, at det ikke er godt for noget”.
Det er et citat, som i min familie, bliver brugt nærmest all day and every day.
Det blev sagt, da min mor fik konstateret brystkræft i marts 2011 og også da vi måtte sige farvel til min mormor den 22. januar. 2012.
 
Jeg er af den overbevisning af UANSET hvad der sker i mit liv, så er der noget jeg kan lære af det!
Gennem i mit liv er jeg ikke andet end blevet bekræftet i denne overbevisning, men kun fordi jeg har disciplineret mig selv så meget til at finde gaven i ALTING!
Om det er et af ovenstående tilfælde, en coaching session jeg ikke føler gik, som jeg havde ønsket, at jeg sidder i en kø og har rocker travlt. at det ikke gik med ekskæresten, eller at jeg brændte maden på osv. osv. osv.
Der er noget jeg skal blive bedre til, skal reflektere over, eller ændre for der findes ikke fejl, kun erfaringer.
 
Jeg får gang på gang at vide “Du er så positiv og glad hele tiden, hvordan kan du det?”
Wrong! Jeg er ikke positiv og glad hele tiden! Jeg tuder også og bliver stiktosset – jeg ved bare at når jeg gør det, så skal det vendes til noget positivt, så at det, der allerede er sket, kan bruges til noget godt i mit liv!
 
Så det er ikke så meget følelsen, som det er min attitude og perspektiv, jeg arbejder med.
Og jeg vil gerne dele med jer, hvordan:
 
1. Jeg accepterer!
Jeg accepterer, at jeg ikke kan gøre noget ved det der er sket. Det er fortid, history, slut prut finale dut! 
DET ER HVAD DET ER!
Derfor ser jeg ingen grund til at bruge energi på det i fremtiden, hvad end det måtte være om to timer, i morgen eller om 30 år. Taler vi om sorg, som da jeg for nylig mistede min mormor, så accepterer jeg at det tager tid at hele og at det vil gøre ondt i et stykke tid, men jeg vil ikke lade det få en større indflydelse på min liv end nødvendigt.
 
2. Jeg går i helikopterperspektiv!
Jeg spørger mig selv: Hvad kan jeg lære af dette? Hvad kunne bare én positiv ting (der er som oftest flere) være, som jeg kan få med mig ud af det? Hvad er Gaven? Den store indsigtsfulde Gave, som er mere værd for mig end hændelsen har kostet mig?
Der kommer stort set aldrig den samme gave, så det gør at jeg som menneske føler at jeg vokser og udvikler mig konstant. Hvis den samme gave opstår, så er det fordi der er noget ved den, jeg endnu ikke har lært og så starter jeg forfra ved step 1.
 
3. Jeg beslutter mig!
Jeg spørger mig selv “Hvordan kan jeg bruge denne indsigt fremover?”
Der er måske en regel, en overbevisning eller andet jeg skal ændre, holde fast i eller give helt slip på.
Jeg beslutter mig for hvilket perspektiv jeg fremover vil se verden i gennem and then I move on!
 
 
Det kræver lidt træning i starten, og som med alt andet, kan al begyndelse være svær, men når du først får fat i det, er det en katalysator til din motivation som siger spar 2!
 
UDFORDRING:
Uanset hvad der måtte ske i dag – Make it a GREAT day!
Post din erfaring som kommentar!
I dare you!
 
 /Caroline

Its a beautiful day!

 

Så, det er ingen hemmelighed længere, at jeg i morges stod op og ikke skulle på arbejde.
Besluttede allerede i går eftermiddags, at jeg ikke ville lade min arbejdssituation få yderligere indvirkning på mig end de par timer, den nu havde. SÅDAN! Så er den ude af verden!
Nu stod jeg så med en udfordring, what to do med al den tid jeg har på hænderne?
Jeg er aldrig blevet opsagt før, så det her er helt nyt for mig! 🙂
Faktisk en fuldstændig fantastisk situation at stå i, when you come to think about it…

Anyways, min intention for i dag var rimelig simpel – DET ER EN GOD DAG!
And here’s what I did:

06.30 – Meditation på stranden, hvilket er business as usual og hey, der er ekstra god tid til det i dag! JUBII! 🙂

09.15 – Yoga i Fitness World i Århusgade! Love it! ENDELIG en yoga lærer der har forstået, at vi mennesker trækker vejret langsommere end de tæller! Thank you for that! Gav mig en helvedes masse inspiration og ikke mindst refleksion, som sikkert også finder sin vej hertil somehow!

10.40 – Vigtigt telefonmøde. Har besluttet mig for at gå ind i en mærkesag, som jeg kan relatere enorm meget til og har en masse fed energi på. Vil sindsygt gerne sende et godt budskab til omverdenen, og glæder mig til at løfte sløret, så snart alt er på plads.

11.45 Fuuuuuuuuuuck mødet trak ud og jeg skal nå i bad og til en frokostaftale på Vesterbro om 45 min.
11.20 Får lige leveret 15 min at løbe på, da den unge dame også er forsinket!
11:50 Checker ind på Det gule hus med Mille til en skøn frokost!

 
 

 Mille er livsglæden selv og jeg er så glad for vi har genfundet hinanden efter et par år! Samtalen går på livets store spørgsmål, nuværende udfordringer, refleksioner bliver lagt op til debat og nå ja, så bliver der også gjort plads til lille snak om mænd!

 
16.30 Fuuuuuuck (igen!) Mille og jeg har sludret i en evig og burde efterhånden have fået styr på verdenssituationen (?!) og jeg har pludselig lidt travlt, for jeg har en plan om at shanghaje 5 parkourfyre kl. 17.30! 
Hurtigt hjem kl. er 17. Hov jeg skal vist lige have forberedt mig til min undervisning i aften. Finde musik, lave 3 nye koreografier – Done! 
 
17.35: Befinder mig i Kildeskovshallen og glor på børn og unge mænd, der klatrer rundt som aber. Spændende sportsgren! Skal helt sikker prøve det snart, men det er ikke derfor jeg er her nu. 
Jeg vil have fingrene i instruktørerne til et show, jeg skal koreografere!
 
18.15 Drengene er ombord! BUM – og tak til Sandra for at sætte mødet op. (Piger, jeg ved I læser dette – og I kan godt glæde jer!)
 
18.40 Zumba i Fitness World! Har lige en 20 min stræk inden timen går i gang – så skønt! Får også lige gennemgået de 3 nye koreografier i hovedet.
 
20.00 – Timen er ovre, folk er glade, jeg er glad og bliver endnu mere glad i låget da jeg for første gang får komplimenten “Ej jeg misunder dig for din personlighed, du er så positiv!” Vidste ikke hvad jeg skulle sige, men blev rigtig glad! Det er så skønt at uanset hvad, så finder jeg altid roen og clearer hovedet, når jeg træner.
 
Kl. 20.20 Endelig hjemme… Hurtigt bad, give Nelius mad, lave mad til mig selv, smed mig i sofaen åbnede facebook og…
BOOM!
Så blev jeg mundlam!
I kan se i mit forrige indlæg hvorfor…

Frygt… Whats the point again?!

I 2012 satte jeg nogle mål!

Et af dem var at starte en blog, men et andet, endnu større et, er at hver gang, jeg støder på noget som jeg har lyst til, men ikke tør, så SKAL jeg gøre det alligevel!

Se… Mit mål er ikke at få gjort de ting som jeg ikke tør, men at fortælle frygten to Go kiss my ass!
Jeg gør ting ikke fordi jeg kan eller skal, men fordi jeg har for enhver pris, ikke gider leve mit liv som slave af min egen frygt!
 
 
 
“The only thing you have to fear is fear it self”
Franklin D. Roosevelt.
 
Hvorfor er det vigtigt?
Hvis du lader dig styre af din frygt, så lever du alle andres liv end dit eget. Ofte er den frygt du har nemlig blevet leveret af dem nærmest på dig. Og nu skal du ikke smutte hjem og blive sur på de gamle, fordi er også mennesker og lever også med deres egen frygt. Læg mærke til at skønt den måske er blevet plantet dér af en anden, så er det DIN frygt, DIT ansvar og DIT liv!
Jeg siger igen og igen, at der er noget positivt at hente i alt, hvis blot vi gider kigge efter det, så hvis der er noget som helst positivt at hente i din frygt, så er det at du lærer at danse med den!
 
Hvis du ikke tror på dig selv, hvorfor skulle alle andre så?
Min mor

Føl frygten og gør det alligevel.
Jeg mærker ofte frygten banke på døren, og jo hårdere den banker, desto mere ved jeg hvor vigtigt det er at jeg byder ham indefor, skænker ham en kop kaffe og spørg hvad det er han er bange for, for han er der kun af en god mening.
På den måde kan jeg meget nemmere finde ud af om der er hold i hans bekymringer eller ej!
10 % af dem kan der være noget om og 90 % af dem, bliver alligevel aldrig til noget fortæller jeg ham.
Så træffer JEG en beslutning på vores vegne og så sker det! Beslutningen er truffet… theres no turning back… Min krop bliver fyldt af en fandenivoldsk adrenalin, blodet pumper og jeg er vanvittigt fokuseret! Beslutningen virker som en katalysator, som bliver skudt ud i universet!
Se det pudsige er at der sker noget magisk, HVER EVIG ENESTE gang, jeg beder frygten om at finde én på sin egen størrelse at lege med! Det er som om at universet begynder at passe sig ind efter mit hoved!
Mine mål vokser, mine visioner vokser, min selvtillid vokser, min selvrespekt vokser og det bedste af det hele er af min komfortzone vokser! I LOVE IT! Og jeg kan blive fuldstændig høj af det og forhåbentligt en dag, bliver jeg småafhængig af det 🙂
 
Der er kun TO ting her i livet som du kan gøre forkert:
1. Ikke gå hele vejen
2. Slet ikke at begynde
 
So get cracking!
 
Lige til sidst vil jeg gerne smide en tak til min kære mor, som er indbegrebet af en, som har forstået at danse med sin frygt.
 Hun er min største inspirator og kærligheden selv!
Hendes nye bog “Kræft æde mig nej!” er i handlen 30.marts.
 
 
/Caroline
 

Feedback på feedback

Allright, så i dag fik jeg lidt “feedback” uopfordret og foran nogle mennesker, det ikke vedkom, hvilket ikke var synderligt behageligt.
Så her er et lille blog indlæg om hvordna man giver feedback, for feedback kan være skønt og være en gave fra et andet menneske, når den bliver overleveret ordentligt. Jeg har lavet en lille video om mine tanker omkring kommunikation og feedback- da jeg til stadighed mener at intet er så skidt at det ikke er godt for noget! 🙂
Måske nogle af jer kan hente noget ud af den eller nikke genkendende til at sidde i samme situation uanset hvilken side af bordet det måtte være 🙂

/Caroline