Livet med farmand…

Hele mit liv har Linie 3 været en del af min families historie, tilværelse mm. Jeg blev født på en forestillingsaften, (undskylder overfor alle dem som måtte tage til takke med en aflyst forestilling) og når jeg tænker tilbage på hvad min far har lavet alle de år jeg har levet, så får jeg et billede op af ham i orange spraglede bukser med chanserende lilla seler.

Min søster og jeg blev altid sluppet løs i Tivoli med et turpas om håndleddet, når far havde forestilling. Needless to say, vi havde det mere end sjovt! Vi var på fornavn med flere af konduktørerne ved forlystelserne og ja, det har jo nærmest været vores sekundære legeplads.

Og ikke at glemme kære Josephine, Thomas’ datter, som jeg også var tæt med dengang. Kan huske vi engang lod som om vi havde drukket os stive i alle øllerne efter Thomas og min far kom hjem. Tror vi har været en 10-12 år eller deromkring, så modtagelsen var en blandet fornøjelse fra vores fædres side. Sender hende stadig tanker ofte. Thomas lærte mig at spille backgammon og jeg glemmer aldrig da Preben, troppede forsinket op til en middag klædt ud som Onkel Anders fra Far til Fire. I har alle set resultatet af det 🙂

Der var også en bagside af medaljen, f.eks når turnéen gik i gang, eller når min far ikke kunne være der på min fødselsdag. Jeg har lært gennem årene at han et par måneder op til premieren, mentalt begyndte at gå under jorden og 3 uger op til premieren skulle vi være heldige, hvis han gav nogen form fra lyd fra sig eller var til at komme i kontakt med. Så i år gik vi ud fra at det ville gå sådan igen…

But something has changed…

I år er han FULDSTÆNDIG til stede, og han hviler i sig selv i en sådan grad, at vi alle sammen står en smule måbende tilbage og stiller et lille ? til om han nu er helt med på, hvad der sker 🙂 Jeg har talt rigtig meget med ham, han hentede mig i lufthavnen i mandags og vi fik en frokost inden han skulle til prøver.

Det er derfor endnu mere denne gang, med jordens største smil på læben og en enkelt (eller mange) glædeståre i øjet at jeg vil tage til gallapremieren i aften.

Niels Wenkens, du er elsket og savnet og jeg ved “drengene” vil gøre dig stolt!

Jeg glæder mig lige så meget som det lille barn jeg engang var, gjorde da hun for første gang indtog Glassalen og så sin far stå på scenen.

Knæk og bræk alle 3. Jeg går ud fra med 7 stående bifald til jeres første forpremiere, kan det ikke gå helt galt!

Jeg elsker dig farmand!

<3 Din troldetøs!

 

3 thoughts on “Livet med farmand…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *