Oh Fuck!!!

Vågner brat af vækkeuret, springer ud af sengen, kl. er 02.30. Min chauffør Oh Fuck (Ufuk) kommer kl 02.50 for at køre mig 500 m ned til min transferbus til lufthavnen. Tøj på, børste tænder, min telefon ringer! Det er transfermanden som siger bussen allerede venter og at vi har aftalt kl 02.30, om hvor jeg er. Forklarer ham at vi har aftalt kl 3 og ikke før. Han begynder at foreslå ny transfer om to timer til mig. Jeg holder fast og forklarer ham at den risiko, vil jeg ikke løbe tidsmæssigt da de kom meget for sent sidst. Fortæller ham jeg er der senest kl 3. Hurtigt pakke de sidste ting. Pia ringer til Oh Fuck og skynder på ham.
02:47: og jeg står nede ved vagten og venter på Oh Fuck.
Godt jeg er på forkant tidsmæssigt. Jeg besluttede sidste år efter en stresset tid at jeg aldrig ville stresse igen.
02:53: Oh Fuck er ikke at finde nogen steder…Kom nu kom nu kom nuuu….!!! Kan stille og roligt mærke uroen begynde at sprede sig i min krop.
Ej come on Caro, det tager kun to min at køre derned så så længe han er der senest 02.57 så kører transferbussen ikke uden dig. Der står kl 3 på dit papir…

02:57: Fuuuck! Der er ingen Oh Fuck nowhere! Kom NU!!! Pia har allerede ringet til ham for 5 min siden. 1 minute 1 minute sagde han. 1 minut min bare… Tænk hvis transferen er kørt når han endeligt kommer. Overvejer at make a run for it. Godt jeg har mine sneaks på!! Hvor hurtigt kan jeg løbe 500 m downhill med kuffert og proppet sportstaske på nakken?!
Sms fra Pia tikker ind: Du stiger IKKE ud af bilen før du kan se transferen!!!!!
Ha ha hun kender mig for godt. Okay, point taken, måske er ideen om at løbe alene rundt om natten i de tyrkiske gader ikke jordens smarteste ide frk. Bircow. Men Oh Fuck, hvor bliver du dog af???!!!

03:00: Skriver til transferkontoret at jeg er på vej men smsen kan ikke sendes! Fuckityfuckityfuckfuckfuck!!  Jeg SKAL være der nu!! Kan mærke stressen begynde at infiltrere mit nervesystem, uroen i maven tager til, hvad nu hvis de er kørt og jeg skal vente på den næste og de så er forsinkede, så når jeg ikke mit fly og så skal jeg til at smide penge efter en ny billet og det er penge lige ud af vinduet og er jeg så nødt til at aflyse Michael Buble koncerten på søndag og så får jeg først et fly senere og så kan far ikke nå at hente mig i lufthavnen inden forestilling i aften og jeg vil så gerne se ham, inden det går løs torsdag eller hvad hvis der ikke går flere fly til Dk i dag, hvad så med Cornelius og… og… og… og… STOOOOOP!!!!!!

Caroline træk vejret! Du har lovet dig selv du ikke vil stresse! Worst case scenario kan du få Oh Fuck (når han engang dukker op) til at køre dig til lufthavnen. Det er hvad det er og det er ikke op til dig, gentager jeg igen og igen mens jeg forestiller mig min gamle lærer Chris sidde og bide i sit skrivebord mens han chanter It is what it is på repeat.

03:04 DER var Oh Fuck langt om længe og 15 min forsinket. Jeg har ingen dom på at være forsinket så jeg er ikke engang sur på ham, det kører han ikke hurtigere af alligevel og jeg ved Pia lige har pointeret overfor ham at det ikke er i orden. Han springer ud af bilen, smider kufferten ind og jeg springer ind. Okay vi er på vej! Nu må vi se om transferen er der stadig…

03:07 Vi ankommer, der holder transferen roligt og venter. Jeg kan stadig mærke stressknuden i maven, selvom jeg ingen grund har til at være stresset. Jeg når det jo men det her er også en proces. Jeg bliver hver gang bedre og bedre til at bevare roen og nu sidder jeg her i bussen og skønt det var en shitty start på morgenen, så er det nok meget sundt lige at blive mindet om hvorfor jeg har valgt at leve et stressfrit liv.

Det har givet mig ABSOLUT INTET her til morgen at stresse udover mavekneb. Oh Fuck kom når han kom og jeg kunne alligevel ikke styre om transferen ventede eller ej. Alt var uden for min kontrol og jeg tror, det er så vigtigt vi engang i mellem erkender at alt vi kan gøre er vores bedste og at resten ikke er op til os.

Alanya flyver forbi og min mave rumler så nu vil jeg tage en lur…
Vi ses i DK!

#Itiswhatitis

/Caroline

Premiere Hunger Games

Skal ud af døren nu og mødes med Mille. Vi skal til premiere på Hunger Games. (Skal nok komme med en lille anmeldelse senere)

Kjolen er fra Buch Copenhagen og skoene er fra Unisa og må jeg lige indskyde, de bedste støvler jeg har haft nogensinde… lige før jeg løber marathon i dem:)

#lifeisgoooood!

/Caroline